Et studie i sort og hvidt
Sort, hvidt, designlækkert og funktionelt. Sådan kan et tjekket drengeværelse også se ud. Sovesofaen fås i flere stoffer, mens multifunktionsbordet kan køres op og ned i højden efter behov. Eller bruges som rullebord. Hjælp lektielæsningen godt på vej med den ergonomiske skrivebordsstol "Austin" og skru så op for indretningen med en masse liret drengegear, så det hele ikke bliver for pænt og voksent.
Vovet og violet
Vis os den teenager, der ikke ved, hvor skabet skal stå. Skal der fuld knald på farvepaletten, anbefaler vi stigereolen "Step" og konsolbordet "Explorer" i hidsig violet. Bordets organiske form er et sjovt modspil til sovesofaen "Splitbacks" modernistiske linier. Som en genial detalje kan ryglænet indstilles i tre positioner, så de unge kan "crashe", som de vil. På væggen hænger "Romeo" i lærredstryk og gi'r med sit graffiti-look masser af street credibility.
Cool colors
Læg væg til skabet "Color", der i sig selv er et kunstværk, og sæt den sammen med den knaldgule kommode og en røde sækkestol, så der skabes sammenhæng. Tilsæt en håndfuld borde i regnbuens farver, der lige som sækkestolen er nemme at flytte rundt med, og spæd op med puder og nips i samme nuancer. Dobbeltbriksen er en nyhed, der fungerer perfekt både til dag og nat - og gæster.
Lilla med attitude
Lilla er den nye sort. Ikke blot i moden, men i boligindretningen, hvor den markante farve er rykket ind. Det sort/hvide look er en god medspiller i ungdomsværelset. Drejestolen Palermo i hvid plast med fod i krom er ligesom vores tidløse klassiker briksen "Lubi" stensikre hits hos teenageren. Sengen fungerer også som day-bed og kan trylles om til en dobbeltseng, når vennerne overnatter.
Stramt og grafisk
Den sort-hvide farvepalet i en stram, grafisk stil går man aldrig fejl af. Heller ikke i ungdomsværelset. Og så kan der skejes ud med farvestrejf og skæve kreative detaljer, så stilen er opdateret og med på beatet. Den modernistiske drejestol "Palermo" på kromfod danner et godt makkerpar med sovesofaen "Sly". Bryd de rene linier og det stringente look med et spejl i crazy form og reolkasser med runde hjørner.