0 varer
DKK 0,-

Gå til kurv
Log ind

5 års garanti


Hos ILVA sætter vi høje krav til kvalitet – det kan du også gøre til vores produkter. Vi yder derfor fem (5) års garanti på alle produkter købt efter 1. april 2010. I samarbejde med vores leverandører gennemfører vi en meget skrap kontrol og test med alle varer vi forhandler på produktionsstedet. Inden produktet frigives til salg, sørger vi ligeledes for at kvalitetskontrollere alle produkter i vores egen kvalitetsafdeling, herunder en prøvesamling af produktet.

 

Gyldighed
Garantien giver dig retten til at reklamere over fejl og mangler i op til fem år efter leveringsdatoen. Skulle du inden for garantiperioden få byttet eller repareret et produkt hos os, vil garantiperioden blive udvidet med to (2) år fra ombytnings- eller reparationsdato, dog således at der altid er en samlet garantiperiode på fem år.

 

Dækning
Garantien dækker alle varer til brug i private hjem. Der kan forekomme produktgrupper, fx madrasser, hvor der er yderligere garanti på særlige betingelser. I disse tilfælde udstedes særligt garantibevis.

 

Her dækker garantien ikke
Garantien omfatter ikke almindelig slitage, sætning i polstringsmaterialer, som fx skum, fjer og fjedre, forhold der skyldes manglende eller forkert vedligeholdelse, montering og opstilling der ikke harmonerer med brugsanvisningen, afsmitning fra andre genstande og tøj samt pletter fra fødevarer, væsker og lignende.

 

Anvendes produkterne til erhvervsmæssig brug, vil købelovens regler finde anvendelse. Dette vil fremgå af fakturaen.

 

Hvordan udbedrer vi fejl og mangler?
Kontakt kundeservice i det bolighus, hvor du har handlet. Kontakt os hurtigst muligt efter du har opdaget fejlen.

 

For at sikre et hurtigt og smidigt forløb, anbefaler vi at du har ordrenummer klar, medbringer varen eller fremsender digitalbilleder med en grundig beskrivelse af fejlen.

 

Hvis vi ikke opnår enighed
Skulle det mod forventning ske, at vi ikke opnår enighed om din reklamation, kan du rette henvendelse til Forbrugerklagenævnet. ILVA efterkommer alle afgørelser, der er truffet af Forbrugerklagenævnet.