SOCIAL OG ETISK ANSVARLIGHED

Corporate strategi for samfundsmæssigt engagement og ansvar (CSR)


Policy-erklæring
ILVA ønsker at gøre en positiv forskel i de miljøer, hvor vi er repræsenteret.

ILVAs corporate strategi for samfundsmæssigt engagement og ansvar
ILVA anerkender, at samfundsmæssigt engagement og ansvarlighed er afgørende for virksomhedens vækst, og at dette gælder alle miljø- og samfundsmæssige problemstillinger i forbindelse med virksomheden og driften heraf.

ILVA har påbegyndt en proces, der skal fremme forståelsen for og håndteringen af den miljø- og samfundsmæssige påvirkning, der er forbundet med de produkter, ILVA sælger.

ILVA ønsker først og fremmest at arbejde med følgende problemstillinger:

  1. Indkøb af træ
  2. Standarder for arbejdskraft hos leverandører

ILVA er bevidst om og tilstræber større forståelse inden for følgende problemstillinger:

  1. Arbejdssted og bygninger (miljømæssige påvirkninger)
  2. Kemikalier
  3. Indvirkning på forretningsmiljøet
  4. Medarbejderstabens/kundebasens diversitet

POLICY FOR ANVENDELSE AF TRÆ
 
Policy-erklæring
ILVA ønsker, at alt træ, der anvendes i virksomhedens produkter, stammer fra skove, der er uafhængigt certificerede og drives i overensstemmelse med FSC-standarder (Forest Stewardship Councils). ILVA vil aktivt søge efter og udvælge FSC-certificerede leverandører af træprodukter til virksomhedens sortiment.

ILVA anerkender de miljø- og samfundsmæssige problemer, der er forbundet med anvendelse af tropisk hårdt træ, og har derfor valgt at være medlem af Tropical Forest Trust.

Virksomhedens målsætninger
Som en naturlig del af virksomhedens overordnede policy forpligter ILVA sig til følgende:
  • Siden december 2004 har vi arbejdet på at opnå fuld gennemskuelighed i alle skovbrug, der leverer træ til ILVAs produktsortiment.
  • Siden april 2005 har vi i samarbejde med vores leverandører tilstræbt at fjerne alle kilder, vi ikke kan godkende, så denne type træ helt undgås (se note 1).
  • Siden januar 2007 har vi ønsket at sikre, at alle skovbrug, der leverer træ til produkter, der sælges af ILVA, er uafhængigt certificerede og administrerede via certificeringssystemer, vi kan godkende.
  • På længere sigt er det ILVAs strategi at øge andelen af FSC-certificerede produkter. Målet er, at alle træprodukter, der sælges hos ILVA, skal være FSC-certificeret i 2010 (eller på vej til at blive FSC-certificeret via Tropical Forest Trust).
Note 1:
ILVA godkender i øjeblikket følgende typer leverandører:

  1. FSC-certificerede leverandører
  2. Leverandører, der er certificeret af andre uafhængige programmer
  3. Kendte, lovlige kilder

ILVAs GENERELLE STANDARDER FOR LEVERANDØRER

Policy-erklæring
ILVA ønsker at sikre, at virksomhedens etiske retningslinjer overholdes af alle leverandører i forsyningskæden.

Etiske retningslinjer
ILVAs policy beskriver de generelle standarder for arbejdskraft, som ILVA forventer, at skovbrug – der leverer produkter til ILVAs forretninger – som minimum lever op til.

Vi anerkender, at etisk handel er forbundet med en lang række komplekse problemstillinger, og vi forpligter os til at sætte fokus på ILVAs egen rolle på området. 'ILVAs generelle standarder for leverandører' skal ses som et udgangspunkt for at fremme forbedringer – også blandt vores leverandører.

Vi vil fortsætte og løbende udvide dette arbejde. Vi mener, at resultater skal opnås ved realistiske, løbende forbedringer og ved reelle og bæredygtige ændringer i de områder, hvor vi er repræsenteret.

Vi forventer, at vores leverandører implementerer og formidler disse standarder blandt deres underleverandører.

Generelle standarder
Fabrikken beskæftiger kun medarbejdere, som er over den lokale lovbestemte lavalder. I de lande, hvor denne er lavere end 14 år, eller hvor der ikke er fastsat nogen konkret lavalder, bør medarbejderne ikke være under 14 år. Der må ikke nyansættes børnearbejdere.

Medarbejdere skal behandles med respekt, og deres sundhed og sikkerhed skal beskyttes.

Der må ikke forekomme tvangsarbejde eller anvendes ufrivillig arbejdskraft.

Leverandører skal være villige til at afgive oplysninger om underleverandører og skal være indstillet på at samarbejde med ILVA og fabriksledelse om implementering af forbedringer, hvor det er relevant.

Note 2:
ILVA anvender FSC’s Controlled Wood Standard (2004) til at definere 'kontroversielle kilder' (læs mere i 'A Guide for avoiding environmentally and socially damaging wood' på www.fsc.org).

Tropical Forest Trust er en nonprofitorganisation, der tilstræber at: 'ændre international handel med tropisk træ og træprodukter, så skovene bevares, og der opnås en bæredygtig og retfærdig samfundsmæssig og økonomisk udvikling i alle led af forsyningskæden'.

Læs mere på www.tropicalforesttrust.com